Du kan starte installationssystemet op fra en Debian GNU/Linux-cd-rom, disketter, en harddiskpartition eller fra en anden maskine via lokalnettet. Visse systemer begrµnser dog disse muligheder.
Opstartsparametre er Linuxkernens parametre, som generelt bruges til at sikre korrekt hσndtering af systemets enheder. I de fleste tilfµlde kan kernen selv finde oplysningerne om dine enheder. I visse tilfµlde er du dog n°dt til at hjµlpe kernen lidt pσ vej.
Hvis du starter op fra redningsdisketten eller cd-rom vil du blive prµsenteret
for en opstarts-prompt, boot:. Detaljerne om, hvordan du bruger
opstartsparametre med redningsdisketten kan lµses i Opstart fra disketter,
Section 5.3. Hvis du starter op fra et eksisterende styresystem, skal du
angive opstartsparametrene pσ andre mσder. Hvis du for eksempel installerer
fra DOS, kan du redigere filen install.bat med et
tekstredigeringsprogram.
Alle oplysninger om opstartsparametre findes i Linux BootPrompt
HOWTO. Dette afsnit skitserer blot de vigtigste parametre.
Pr°v standardparametrene, hvis det er f°rste gang, du starter systemet op (med andre ord: pr°v ikke at angive parametre) og se, om det virker korrekt. Det vil det sikkert. Hvis ikke, kan du genstarte senere og finde de parametre, der kan oplyse kernen om dit udstyr.
Nσr kernen starter op, vil den pσ et tidligt tidspunkt vise beskeden
Memory: tilgµngeligk/totalk
available
. total b°r vµre identisk med den totale ram-mµngde i kilobyte. Hvis det ikke svarer til den mµngde ram, du har installeret, er du n°dt til at bruge parameteret mem=ram, hvor ram angiver hukommelsesmµngden, efterfulgt af "k" for kilobyte eller "m" for megabyte. For eksempel betyder bσde mem=65536k og mem=64m det samme, nemlig 64MB ram.
Visse systemer har disketter med "omvendte DCL'er". Hvis du fσr fejl under lµsning fra disketten, selvom du er sikker pσ, at disketten er fejlfri, kan du pr°ve at bruge parameteren floppy=thinkpad.
Pσ visse systemer, bl.a. IBM PS/1 og ValuePoint (som har ST-506 disk-drivere) er det muligt, at IDE-drevet ikke bliver registreret ordentligt. Pr°v f°rst uden parametre og se, om IDE-drevet bliver registreret korrekt. Hvis ikke, skal du selv finde drevets geometri (cylindre, hoveder og sektorer — engelsk: cylinders, heads, og sectors) og benytte parameteret hd=cylindre,hoveder,sektorer.
Hvis din skµrm kun kan vise sort/hvid, skal du bruge opstartsparameteret mono. Ellers vil installationen bruge farver.
Hvis du starter op med en seriel konsol, vil kernen normalt selv opdage det. . Hvis ogsσ du har et grafikkort (framebuffer) og et tastatur sluttet til den computer, du vil starte op via den serielle konsol, kan du give kernen parameteret console=enhed, hvor enhed er din serielle enhed, som normalt hedder noget i retningen af "ttyS0".
Endnu en gang findes alle detaljerne i Linux BootPrompt
HOWTO, herunder gode rσd om obskure maskindele. Visse typiske
fµlder nµvnes nedenfor i Probleml°sning under
installationsprocessen, Section 5.6.
Installationssystemet genkender nogle fσ opstartsparametre, som kan vµre nyttige. Effekten af parametrene quiet og verbose er forklaret i Effekten af Verbose og Quiet, Section 11.5.
For de fleste er det lettest at bruge et Debian cd-sµt. Hvis du har
et cd-sµt, og din maskine underst°tter opstart direkte fra en cd, er det nemt!
Du skal blot sµtte systemet op til at starte op fra en cd, som beskrevet i Valg af opstartsenhed, Section
3.7.2, indsµtte din cd, genstarte og springe til nµste kapitel.
Det kan vµre n°dvendigt at opsµtte din maskine som beskrevet i Valg af opstartsenhed, Section
3.7.2. Put derefter cd'en i drevet og genstart. Systemet b°r starte op,
og du skulle blive prµsenteret for boot:-prompten. Her kan du
enten angive dine opstartsparametre eller blot trykke retur.
CD 1 i det officielle Debian cd-rom-sµt til Intel x86 vil vise en
boot:-prompt pσ det meste udstyr. tryk F3 for at se
en liste over kerner, du kan starte op med. Indtast blot navnet pσ den
variant, du vil starte (idepci, vanilla, compact, bf24) i
boot:-prompten efterfulgt af retur.
Hvis dit udstyr ikke underst°tter opstart fra flere aftryk, kan du lµgge en af
de andre cd'er i drevet. Det lader til at de fleste cdrom-drev ikke
underst°tter opstart af flere aftryk med isolinux, sσ brugere med
SCSI-cdrommer b°r pr°ve enten cd 2 (vanilla), cd 3 (compact) eller cd 5
(bf2.4).
Cd2 til 5 vil starte hver sin variant op. Lµs om varianterne i Valg af korrekt kerneaftryk ("kernel image"), Section 4.2.2. Varianterne er fordelt sσledes pσ cd'erne: Her kan du se, hvordan de forskellige varianter er fordelt pσ de forskellige cd'er:
Hvis dit system ikke kan starte op direkte fra cd'en, eller du ikke kan fσ det
til at virke, skal du ikke fortvivle. Du kan bare k°re
E:\install\boot.bat i DOS (erstat E: med det
drev-bogstav, DOS har givet dit cd-rom-drev) for at starte
installationsprocessen. Spring derefter videre til Opstart af dit nye Debiansystem, Kapitel 8.
Hvis du vil installere fra en FAT-partition (DOS-partition), kan du vµlge at starte installationsprogrammet op fra harddisken. Se Opstart fra en DOS-partition, Section 5.4.1 for flere oplysninger om denne metode.
Bemµrk, at visse cd-drev krµver specielle drivere, og derfor kan vµre utilgµngelige under de f°rste installationstrin. Hvis den almindelige mσde at starte op fra en cd ikke virker pσ din maskine, kan du genlµse dette kapitel og lµse om alternative kerner og installationsmetoder, der kan fungere for dig.
Selvom du ikke kan starte op fra cd-rom, kan du sikkert installere Debians systemkomponenter og de pakker, du vil have, fra cd'er. Start ganske enkelt op fra et andet medie, sσsom disketter. Nσr du nσr til at installere styresystemet, basissystemet og yderligere pakker, kan du henvise til cd-rom-drevet.
Se Probleml°sning under installationsprocessen, Section 5.6, hvis du fσr problemer med at starte op.
Opstart fra disketter underst°ttes pσ Intel x86.
Du har allerede hentet de disketteaftryk, du skulle bruge, og oprettet disketterne fra disse i Overf°ring af disketteaftryk til disketter, Section 4.3. Om n°dvendigt kan du ogsσ tilpasse redningsdisketten. Se Udskiftning af kernen pσ redningsdisketten, Section 10.3.
Det er let at starte op fra redningsdisketten: lµg den i det f°rste diskettedrev og luk systemet ned pσ almindelig vis, og tµnd det igen.
Bemµrk, at Ctrl-Alt-Delete pσ nogle maskiner ikke nulstiller maskinen ordentligt, sσ det anbefales helt at slukke maskinen. Hvis du installerer fra et eksisterende styresystem (f.eks. fra en DOS-maskine), har du intet valg. I andre tilfµlde g°r du klogest i at genstarte helt ved en ny opstart.
Der vil blive lµst fra disketten, og du burde nu se en introduktionsskµrm for
redningsdisketten, og nederst en boot:-prompt.
Hvis du bruger andre metoder til opstart af systemet, sσ f°lg instruktionerne
og vent pσ boot:-prompten. Hvis du starter op fra mindre
disketter end 1.44MB (pσ din arkitektur gµlder det faktisk hver gang, du skal
starte op fra diskette), skal du bruge ramdisk-opstartsmetoden og fσ brug for
rod-disketten.
Du kan g°re to ting fra boot:-prompten. Du kan trykke pσ
funktionstasterne F1 til F10 for at se nogle sider med
nyttige oplysninger eller starte systemet op.
Oplysningerne om nyttige opstartsparametre fσs ved at trykke F4 og
F5. Hvis du tilf°jer parametre i boot:-prompten, skal du
huske at skrive opstartsmetoden (som standard linux) og et
mellemrum f°r det f°rste parameter (f.eks. linux
floppy=thinkpad). Hvis du blot trykker tasten retur, er det
det samme som at skrive linux uden specielle parametre.
Disken kaldes redningsdiskette, fordi du ogsσ kan bruge den til at starte dit system op og lave reparationer, hvis der skulle opstσ et problem, der g°r, at du ikke kan starte op fra harddisken. Derfor b°r du gemme disketten, efter du har installeret systemet. Tryk F3 for flere oplysninger om, hvordan du bruger redningsdisketten.
Nσr du trykker retur, b°r du se teksten Loading... (Indlµser...), efterfulgt af Uncompressing Linux... (Dekomprimerer Linux...), og derefter omkring en skµrmfuld oplysninger om udstyret i dit system. Flere oplysninger om denne fase i opstartsprocessen findes nedenfor i Kernens opstartsmeddelelser, Section 5.6.3.
Hvis du vµlger en ikke-standard opstartsmetode, f.eks. "ramdisk" eller "floppy", vil du blive bedt om at indsµtte roddisketten. Indsµt den i det f°rste diskettedrev og tryk retur (hvis du vµlger floppy1, skal roddisketten indsµttes i det andet diskettedrev).
Efter opstart af redningsdisketten vil der blive spurgt efter roddisketten.
Indsµt roddisketten, tryk retur, og indholdet blive indlµst i
hukommelsen. Installationsprogrammet dbootstrap bliver automatisk
startet.
Det er ofte en praktisk metode at starte op fra et eksisterende styresystem. Pσ visse systemer er det endda den eneste mulige metode.
For at starte installationsprogrammet op fra en disk, skal du allerede have hentet og placeret det n°dvendige filer i Klarg°ring af filer til opstart fra harddisk, Section 4.4.
Start op i DOS (ikke Windows) uden at indlµse nogen drivere. For at g°re dette, skal du trykke F8 pσ det rigtige tidspunkt (og eventuelt vµlge "Sikker opstart - kun kommandoprompt"). Gσ ind i det katalog, hvor den variant, du har valg, ligger. F.eks.
cd c:\current\compact
. K°r derefter install.bat. Kernen vil indlµse og k°re
installationssystemet.
Bemµrk at der for tiden er et problem med loadlin (#142421), som forhindrer
install.bat i at blive brugt med varianten bf2.4. Symptomet er
fejlmeddelelsen `invalid compressed format'.
Det krµver, at du har en netvµrksforbindelse, der underst°ttes af opstartsdisketterne og enten en statisk netvµrksadresse eller en DHCP-server, en RARP- eller en BOOTP-server, samt en TFTP-server, hvis du vil starte op via netvµrket. Installationsmetoden, der underst°tter opstart via TFTP beskrives i Klarg°ring af filer til TFTP-netvµrksopstart, Section 4.5.
Det st°rste problem for folk, der installerer Debian for f°rste gang, lader til at vµre disketters stabilitet.
Redningsdisketten er den diskette, der giver de st°rste problemer, da den lµses direkte af maskinen inden Linux starter op. Ofte lµser maskinen ikke sσ stabilt som Linux' diskettedriver, og kan simpelthen stoppe uden at melde om nogen fejl, hvis den lµser fejlagtige data. Der kan ogsσ vµre fejl pσ driverdisketterne, som i de fleste tilfµlde vil resultere i en str°m af meldinger om I/O-fejl pσ disken.
Hvis installationen fryser ved en bestemt diskette, b°r du som det f°rste pr°ve at hente disketteaftrykket igen og skrive det til en anden diskette. Det er ikke n°dvendigvis nok at formatere den gamle diskette igen, selvom den tilsyneladende bliver formateret og skrevet uden fejl. Nogen gange hjµlper det at pr°ve at oprette disketten pσ en anden maskine.
En enkelt bruger har vµret ude for at skulle skrive aftrykket til disketten tre gange, f°r den virkede.
Andre brugere har fortalt, at det nogen gange lykkes at starte op ved at pr°ve et par gange med den samme diskette i drevet. Alt dette skyldes fejlbehµftet udstyr eller fejl firmware diskette-driverne.
Hvis du har problemer med, at kernen fryser under opstartsprocessen, ikke finder maskindele du rent faktisk har eller drev ikke registreres korrekt, der det f°rste, du skal tjekke opstartsparametrene, som beskrevet i Opstartsparametre, Section 5.1.
Hvis du starter op med din egen kerne i stedet for den, der f°lger med installationsprogrammet, skal du sikre dig at CONFIG_DEVFS ikke er valgt til i din kerne; Installationsprogrammet er ikke kompatibelt med CONFIG_DEVFS.
Ofte kan problemerne l°ses ved at fjerne udvidelseskort o.lign., og pr°ve at starte op igen. Isµr interne modemmer, lydkort og Plug-n-Play-enheder kan vµre problematiske.
Dog er der visse begrµnsninger pσ dit sµt af opstartsdisketter med hensyn til underst°ttet udstyr. Visse Linux-underst°ttede platforme er muligvis ikke direkte underst°ttet af dine opstartsdisketter. I sσ fald kan du vµre n°dt til at lave en hjemmelavet redningsdiskette (se Udskiftning af kernen pσ redningsdisketten, Section 10.3), eller unders°g, om du kan lave en netvµrksinstallation i stedet.
Hvis du har en masse hukommelse pσ din maskine (mere end 512Mb), og installationsprogrammet hµnger, nσr kernen starter op, er du muligvis n°dt til at angive et opstartsparameter, der begrµnser den mµngde hukommelse, kernen ser. F.eks. mem=512m.
Hvis du har en meget gammel maskine, og kernen fryser efter at have skrevet Checking 'hlt' instruction..., b°r du pr°ve opstartsparameteret no-hlt, som springer denne test over.
Under opstartssekvensen kan det vµre, at du ser mange beskeder af formen can't find et-eller-andet eller et-eller-andet not present, can't initialize et-eller-andet eller endda this driver release depends on et-eller-andet. De fleste af disse beskeder er harml°se. Du fσr dem at se, fordi installationssystemet er bygget til at k°re pσ computere med mange forskellige enheder. Det er klart, at der ikke er Θn eneste computer, der vil have alle de mulige enheder installeret, sσ styresystemet brokker sig, nσr det leder efter enheder, du ikke ejer. Mσske vil du ogsσ opleve, at systemet holder en kort pause. Dette sker, nσr det venter pσ, at en enhed skal svare og denne enhed ikke er til stede pσ dit system. Hvis du synes, at pausen er uacceptabelt lang, kan du senere bygge din egen kerne (se Oversµttelse af en ny kerne, Section 9.6).
dbootstrap fejlrapport
Hvis du nσr igennem den indledende opstartsfase, men ikke kan fµrdigg°re
installationen, kan dbootstrap's menuvalg "RapportΘr et
problem" vµre nyttig. Det lµgger dbg_log.tgz pσ en diskette,
harddisk eller nfs-monteret filsystem. dbg_log.tgz beskriver
systemets tilstand (/var/log/messages, /proc/cpuinfo
o.s.v.). dbg_log.tgz kan give ledetrσde mht., hvad der gik galt,
sσ fejlen kan rettes. Hvis du sender en fejlrapport, kan du vedhµfte denne
fil.
Hvis du stadig har problemer, mσ du meget gerne indsende en fejlrapport. Send
et brev pσ engelsk til submit@bugs.debian.org. Du
skal starte brevet med f°lgende linjer:
Package: boot-floppies
Version: version
Husk at udfylde version med den version, af boot-floppies, du brugte. Hvis du ikke kender versionen, kan du bruge den dato, du hentede disketteaftrykkene samt navnet pσ den distribution, du fik dem fra (f.eks., "stable", "frozen", "woody").
Du b°r ogsσ medtage f°lgende oplysninger i din fejlrapport:
flavor: den aftryks-variant, du bruger
architecture: i386
model: maskinens modelnavn
memory: mµngden af ram
scsi: SCSI-controller, hvis du har en sσdan
cd-rom: cd-rom-model og grµnseflade, f.eks. ATAPI
network card: netkort, hvis du har et sσdant
pcmcia: detaljer om alle tilsluttede PCMCIA-enheder
Afhµngig af fejlens art, kan det ogsσ vµre nyttigt at rapportere, om du installerer til IDE- eller SCSI-harddiske, andre udvidelseskort sσsom lydkort, disk-kapaciteter og dit grafikkorts model.
Beskriv i fejlrapporten, hvad problemet er. Medtag de sidste synlige kerne-beskeder, hvis kernen fr°s. Beskriv hvilket trin, der fik systemet til at give problemer.
dbootstrap
dbootstrap er navnet pσ det program, der k°res, efter du har
startet installationssystemet op. Det er ansvarligt for den indledende
systemopsµtning og installationen af "basissystemet".
dbootstraps hovedopgave — og hovedformσlet med din
indledende systemopsµtning — er at sµtte de essentielle dele i dit system
op. For eksempel kan du have brug for visse "kernemoduler", drivere,
der lµnkes ind i kernen. Disse moduler omfatter drivere til lagerenheder,
netvµrk, underst°ttelse af specielle sprog og andre enheder, der ikke er
indbygget i den kerne, du benytter.
Disk-partitionering, -formatering og netvµrksopsµtning udf°res ogsσ af
dbootstrap. Denne grundlµggende opsµtning foretages f°rst, da den
ofte er n°dvendig for at systemet kan fungere ordentligt.
dbootstrap er et simpelt, tekstbaseret program, der er designet
for maksimal kompatibilitet i alle situationer (sσsom installation over en
seriel linje). Det er meget nemt at bruge. Det vil lede dig gennem hver trin
i installationsprocessen et efter et. Du kan ogsσ springe tilbage og gentage
tidligere trin, hvis du opdager, at du har lavet en fejl.
For at flytte rundt i dbootstrap kan du bruge:
Hvis du er en erfaren Unix- eller Linux-bruger, kan du trykke venstre
Alt-F2 for at fσ den anden virtuelle konsol. Det er den
Alt-tast, der sidder til venstre for mellemrumstasten og F2-tasten
samtidig. Dette er et separat vindue, der k°rer en Bourne skal-klon kaldet
ash. Pσ nuvµrende tidspunkt er du startet op fra en ramdisk, og
der er en begrµnset samling Unix-vµrkt°jer til din rσdighed. Du kan se, hvilke
programmer, der er tilgµngelige, med kommandoen ls /bin /sbin /usr/bin
/usr/sbin. Brug menuerne til at udf°re alle de opgaver, de er i stand
til — skallen og kommandoerne er der kun for det tilfµlde, at noget gσr
galt. Specielt skal du altid bruge menuerne til at aktivere din
swap-partition, da menu-programmet ikke kan opdage, hvis du har gjort dette fra
skallen. Tryk venstre Alt-F1 for at returnere til menuerne. Linux
kan hσndtere helt op til 64 virtuelle konsoller, selvom redningsdisketten kun
benytter fσ af disse.
Fejlbeskeder sendes til den tredie virtuelle konsol (kaldet tty3).
Den kan du nσ ved at trykke venstre Alt-F3 (hold Alt-tasten
nede mens du trykker pσ funktionstasten F3). Vend tilbage til
dbootstrap med venstre Alt-F1.
Disse beskeder lµgges ogsσ i filen /var/log/messages. Efter
installationen kopieres denne log-fil til /var/log/installer.log
pσ dit nye system.
Under installationen af basissystemet vises detaljerne om udpakning og
opsµtning af pakkerne i tty4. Du kan hoppe til denne terminal ved
at trykke venstre Alt-F4. Hop tilbage til dbootstrap med
venstre Alt-F1.
Debootstraps beskeder under udpakning of opsµtning af pakkerne gemmes ogsσ i
filen /target/tmp/debootstrap.log, nσr man installerer via en
seriel konsol.
Din arkitektur underst°tter de nye funktioner til internationalisering. Derfor skal du som det f°rste under installationen angive, hvilket sprog installationen skal benytte.
Visse sprog har flere varianter og vil derfor bede dig om at "Vµlge en sprogvariant" efter sprogvalget. Vµlg den variant, der svarer til din geografiske placering.
De svar, du gav til de foregσende to sp°rgsmσl, vil blive brugt til at vµlge det sprog, installationsprogrammet skal benytte samt en passende tastaturudlµgning --- og senere i processen til at udvµlge det nµrmeste Debian-filspejl. Hvis du °nsker det, kan du dog tilsidesµtte disse indstillinger.
Den f°rste skµrm efter "Vµlg sprog" , dbootstrap giver
dig, er "Udgivelsesbemµrkninger". Denne skµrm viser oplysninger om
versionen for det boot-floppies-program, du k°rer, samt en kort
prµsentation af debianudviklerne.
Mσske ser du et dialogvindue, der siger "Installationsprogrammet
unders°ger systemets nuvµrende tilstand samt hvilket installationstrin, der
skal udf°res.". Pσ visse systemer vil du ikke nσ at se det. Dette vindue
vises mellem trinnene i hovedmenuen. Installationsprogrammet
dbootstrap vil tjekke systemets tilstand mellem hvert trin. Dette
tjek g°r det muligt for dig at genstarte installationen uden at miste det
arbejde, du allerede har gjort, hvis nu systemet skulle fryse midt under
installationsprocessen. Hvis du bliver n°dt til at genstarte installationen,
skal du sµtte dit tastatur op, genaktivere din swappartition og genmontere de
diske, der allerede er formaterede. Ud over dette, vil alt, hvad du har lavet
i installationssystemet, vµre gemt.
Under hele installationsprocessen vil du se hovedmenuen, "Debian GNU/Linux
hovedinstallationsmenu". Valgene i toppen af menuen µndres efterhσnden
som du nσr videre i installationen. Phil Hughes skrev i Linux Journal, at man burde
kunne lµre en kylling at installere Debian! Han hentydede til, at
installationsprocessen mest bestod i at pirke til
retur-tasten. Installationsmenuens °verste valg er den nµste
handling, du b°r udf°re, ud fra hvad systemet ved, du allerede har gjort. Det
b°r vµre "Nµste", og peger til nµste trin i installationen.
PlacΘr mark°ren over punktet "Nµste" og tryk retur for at gσ
til tastaturopsµtnings-menuen. Vµlg et tastatur, der passer til dit sprogs
tastaturudlµgning, eller vµlg det nµrmeste, hvis det ikke er reprµsenteret. Sσ
snart installationen er fµrdig, kan du vµlge en tastaturudlµgning fra et st°rre
udvalg (k°r kbdconfig som root, nσr du har afsluttet
installationen).
Flyt mark°ren til dit valg af tastaturudlµgning og tryk retur. Brug piletasterne til at flytte mark°ren — de er placeret samme sted i alle tastaturudlµgninger, og er dermed uafhµngige af tastaturopsµtningen. Et sσkaldt 'udvidet' tastatur har tasterne F1 til F10 i °verste rµkke.
Hvis du installerer en diskl°s arbejdsstation, bliver de nµste par trin springet over, da der ikke er nogen lokale diske at partitionere. I dette tilfµlde vil dit nµste trin vµre "Sµt netvµrk op", Section 7.7. Efter dette, vil du blive bedt om at montere din NFS-rodpartition i "MontΘr en tidligere formateret partition", Section 6.9.
Fortalte vi dig, at du skulle tage en sikkerhedskopi af dine diske? Nu er det sidste chance for at sikre dit eksisterende system. Hvis du ikke har taget sikkerhedskopi af alle dine diske, b°r du fjerne disketten fra drevet, genstarte systemet og tage sikkerhedskopier.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 pσ Intel x86
version 3.0.23, 15. May 2002